Seneste nyheder

21.01.2013

Ægte hybrid lifte

Hybridlifte OMME LIFT_1.jpg

OMMELIFTs populære diesel- og batterikombination gør den til en ægte hybridlift med alle fordelene fra et dobbelt driftsystem: Diesel drift hvor der kræves en stærk og konstant operation, og batteridrift til kørsel og operation i områder - for eksempel indendørs - hvor luftforurening og støj ikke er tilladt.

OMMELIFTs hybridlifte udnytter energityperne optimalt med diesel, batteri og mulighed for at genoplade batteriet under drift med den indbyggede oplader, uden at kørslen dermed forstyrres. Desuden oplades batteriet automatisk af en generator, når dieselmotoren kører.

Ved start af dieselmotoren skifter liften automatisk fra batteridrift og omvendt.

Hybridlifte OMME LIFT_2.jpg

OMMELIFT 3150 RBDJ på batteridrift ved New York Presbyterian Hospital. Her blev muligheden for at undgå motorstøj påskønnet.

Undgå besværet med netdrift

Ved 220 Volts drift kan man ved brug af selv forholdsvis korte forlængerledninger risikere et spændingsfald, der kan hindre liften i at køre og arbejde tilfredsstillende, hvis den overhovedet kan køre. Batteridrift giver derimod en hurtigere liftbetjening uden besværlig og risikabel nettilslutning. Desuden undgås problemer med strømafbrydelser og lokale spændingsvariationer.

Intelligent genopladning mens liften betjenes

OMMELIFT batteriet kan genoplades på et hvilket som helst tidspunkt. Med netstikket tilsluttet oplades batteriet automatisk, mens liften arbejder. Når der foretages en manøvre med liften, oplades der på fuld kraft, og når bevægelsen stoppes, tilpasses opladningen til et passende niveau. Opladeren er desuden designet til at kunne være tilsluttet batteriet i længere tid ad gangen uden at beskadige det.

Hybridlifte OMME LIFT_3.jpg
Hybridlifte OMME LIFT_4.jpg
Hybridlifte OMME LIFT_5.jpg
Hybridlifte OMME LIFT_6.jpg