21.08.2013

Mateco køber sin første OMMELIFT

Den tyske liftudlejer Mateco, der for nylig er blevet overtaget af TVH, har fået leveret sin første OMMELIFT.

OMMELIFT 2200 R.jpg

(Fra venstre) Katharina Zülz og Eric Hämmerle fra Mateco med Yama Saha og Erwin Beck fra OMME LIFT GmbH

Den 22 meters teleskop larvefodslift 2200 R byder på et udlæg på hele 12,2 meter og en maksimum kurvelast på 200 kg. Liften, der vejer ca. tre tons, er kompakt med en længde på kun 6,4 meter, en bredde på kun 1,1 meter og en højde på under to meter.

“Vi blev overbevist af den simple betjening af 2200 R og ligeledes af dens kombinerede drift”, siger Eric Hammerle, Regionalleder Syd hos Mateco: ”Den automatiske støttebensopstilling og de samlede gode parametre for liften var desuden med til at gøre udslaget for vores beslutning”.
Efter omfattende tests hos Mateco-kunder kommer liften til at høre hjemme i Matecos nye afdeling i Ulm, hvorfra den kan servicere kunder i hele Sydtyskland.